Begravelse.

Man blev ikke begravet med en gravsten ligesom i dag, så man kan se, hvor den døde ligger.

Ligvogn.

Alle havde næsten oplevet død indenfor den nærmeste familie, en bror, søster eller far eller mor.

Gennemsnitslevealderen var 30-40 år, og halvdelen af alle børn døde, inden de var 15. Mange kvinder døde også ved fødsler, og mange mænd, hvis de blev indkaldt til krig. Men der levede i alt flere mænd end kvinder, 120-130 mænd pr. 100 kvinder.

Kisterne ligner heller ikke, dem vi bruger i dag. Nogen blev bare svøbt ind i ligklæde og lagt i jorden, mens andre lå i tremmekister, som var uden låg. 

Man kunne godt risikere at blive levende begravet, hvis man f.eks. blev bedøvet med en naturmedicin, der hed bulmeurt, et meget kraftigt bedøvelsesmiddel. Man kunne risikere, at folk troede, man var død og begravede én levende, inden man vågnede af bedøvelsen.

Konge og adelen blev begravet i sarkofager nede under kirkegulvet.

Når alle i et hus var døde, blev der sat et hvidt kors på døren.