Generelt om middelalderen

De fleste historikere siger, at middelalderen startede i 1050, hvor man kan sige, at vikingetiden sluttede. Andre siger mere præcis i 1066  ( Slaget ved Hastings ). Middelalderen slutter med Reformationen i 1536.

Middelalderen er den tid man især vil huske for kirken, den bar nok også noget af skylden for de store afgrunde, der var mellem rig og fattig. Et eks. fra England : En normal arbejder, f.eks. en kusk, tjente omkring 5 shilling om året, mens en adelsmand tjente 500-4000 pund, altså cirka 2000-16000 gange mere.  

Den store forskel kunne man også se på tøjet, en typisk adelsmand eller kvinde bar begge en underkjortel, som gik til anklerne og havde tit stærke farver på det yderste tøj. De adelige havde et bælte, hvor de bar sværd og punge, og kvinderne havde nøgleknipper, som var et tegn på velstand.   

Et ordsprog lyder : Jo tykkere, des rigere, derfor havde de mange lag tøj på.

Borgenes og bøndernes tøj har nok været mindre farverigt, ellers i samme stil, men uden bælte og andre tegn på velstand.  

Billedet er brugt med tilladelse fra Europæisk Middelalderfestival.

  Almindelige folks huse var tit lerklinede eller stav og bul huse, men de to sidste krævede meget træ. Borgenes huse var med halmtag, medens adelens huse, dvs. borge og slotte, var bygget af munkesten med tegl på taget.

Også maden, de spiste, gjorde afgrunden større. Der blev drukket øl til alle måltiderne hos både rig og fattig, fordi brøndene ofte var meget forurenede. Der var dog stor forskel på kvaliteten af øllet.

Et festmåltid hos de rige kunne bestå af fisk, vildt, grøntsager og krydderier ( Udenlandske krydderier var meget dyre, og derfor uopnåelige for almuen )  

                                                 

Eksempler på fattige og rige menneskers spiseredskaber.  Billederne  er brugt med tilladelse fra Europæisk Middelalderfestival

De fattige spiste meget grød, og en hårdfør plante som kål var en stor del af kosten. Kartoffelen var ikke kommet til landet endnu, da den først blev indført fra Amerika senere.

Kød var en luksusspise, som man meget sjældent fik.

Selvom man ikke skulle tro det, var middelalderen også en stor tid med en enorm udvikling. Tænk f.eks. på mange af de store slotte og kirker.